Grøn busksommerfugl

Callophrys rubi · Vingefang: 22–27 mm (Lille)

Grøn busksommerfugl er en lille sommerfugl med et vingefang på 22–27 mm og en usædvanlig intens grøn farve på vingeundersiden. Den sidder altid med sammenklappede vinger og er takket være sin farve næsten umulig at få øje på, når den hviler i buske og træer. ↓ Læs mere

Grøn busksommerfugl
Grøn busksommerfugl
Grøn busksommerfugl
Grøn busksommerfugl
Grøn busksommerfugl

Flyvetid

Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov
i dag

Udbredelse

Kan forveksles med

Arten kan ikke forveksles med andre sommerfugle.

Beskrivelse af arten

Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi) er en lille sommerfugl med et vingefang på 22–27 mm, hvor hunnen er en smule større end hannen. Den sidder altid med sammenklappede vinger, og det er derfor altid undersiden, man ser i naturen. Denne er intenst grøn – en farve, der er helt unik blandt sommerfugle og gør arten umulig at forveksle. Oversiden er brun, men ses altså aldrig i hvile. Langs vingens forside kan ses en hvid stribe, og følehornenes sort-hvide striber er tydelige. Hunnens bagvinge er afrundet og har en lille spids.
Grøn busksommerfugl flyver tidligt på sæsonen fra slutningen af april til slutningen af juni og holder til i skovbryn, på heder og overdrev. Hannerne er territoriale og patruljerer aktivt fra lave siddeposter i buske.
Æggene lægges enkeltvis på foderplanter som lyng og gyvel. Larven klækker efter ca. en uge og er fuldt udvokset i løbet af 3–4 uger. Herefter forpupper den sig lavt ved jordoverfladen, og puppen overvintrer – dette stadium varer op mod 10 måneder. Puppen kan frembringe en pibende lyd, der tiltrækker myrer.
↑ Til toppen

Andre lande

Sommerfuglens navn i andre lande

Norge
Grønnstjertvinge
Tyskland
Grüner Zipfelfalter
Holland
Groentje
Storbritannien
Green hairstreak
Polen
Zieleńczyk ostrężyniec
Frankrig
Thècle de la ronce
Finland
Kangasperhonen
Sverige
Grönsnabbvinge