Skovrandøje
Skovrandøje er en mellemstor sommerfugl med et vingefang på 35–44 mm. Den holder til i skovlysninger og solpletter, hvor hannerne opretter territorier og forsvarer dem indædt. Når en hun nærmer sig, forsøger hannen at forføre hende med en duftsky fra særlige duftskæl på forvingerne. ↓ Læs mere
Flyvetid
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Flyver i øjeblikket
i dag
Udbredelse
Kan forveksles med
Fransk bredpande
Spættet bredpande
…
◀ ▶
Beskrivelse af arten
Skovrandøje (Pararge aegeria) er en mellemstor sommerfugl med et vingefang på 35–44 mm, og hunnerne er normalt lidt større end hannerne. Oversiden er brun med cremefarvede lyse pletter, og variationen i farve og øjepletter er ikke særlig stor fra individ til individ. Flødefarvede pletter på brun bund er artens mest karakteristiske træk.
↑ Til toppen
Skovrandøje trives i alle slags skove – også intensivt drevne – og holder særligt til i små lysninger og solpletter. Her opretter hannerne territorier, som de forsvarer energisk mod alle indtrængende. Kun hunnerne er velkomne, og når en hun strejfer forbi, forsøger hannen at forføre hende med en duftsky fra duftskæl på oversiden af forvingerne.
Sommerfuglen flyver fra det tidlige forår til hen på efteråret i to til tre overlappende generationer. Den ses hyppigt langs stier og i brombærkrat, når bærrene modnes.
Æggene klækkes efter ca. en uge. Nogle larver er udvoksede efter 2–3 uger, mens andre går i sommerdvale og først er færdige efter 2–3 måneder. Tidligt dannede pupper klækker efter 2–4 uger, mens sene pupper overvintrer til næste år. Halvvoksne larver kan ligeledes overvintre.
Andre lande
Sommerfuglens navn i andre lande
- Norge
- Skogringvinge
- Tyskland
- Waldbrettspiel
- Holland
- Bont zandoogje
- Storbritannien
- Speckled wood
- Polen
- Osadnik egeria
- Frankrig
- Tircis
- Finland
- Täpläpapurikko
- Sverige
- Kvickgräsfjäril