Vejrandøje
Vejrandøje er en mellemstor sommerfugl med et vingefang på 35–44 mm. Den er har sorte tegninger og en tydelig sort øjeplet på forvingen. Den lever på tørre, solrige lokaliteter og er let at kende – hannen har desuden en bred skrå stribe af mørke duftskæl på forvingen. ↓ Læs mere
Flyvetid
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Flyver i øjeblikket
i dag
Udbredelse
Kan forveksles med
Brun pletvinge
Brunlig perlemorsommerfugl
Rødlig perlemorsommerfugl
Sandrandøje
…
◀ ▶
Beskrivelse af arten
Vejrandøje (Lasiommata megera) er en mellemstor sommerfugl med et vingefang på 35–44 mm. Grundfarven er smukt gulbrun med sorte tegninger på begge vinger. På forvingen ses en tydelig sort øjeplet hos begge køn, og hannen har desuden en bred skrå stribe af mørke duftskæl på oversiden af forvingen. Der er en del variation inden for arten, og enkelte individer kan have flere mindre øjepletter på forvingen. Artens latinske slægtsnavn hentyder til et usædvanligt kendetegn: mellem de enkelte dele af det sammensatte øje gror der fine hår.
↑ Til toppen
Vejrandøje foretrækker tørre, solrige lokaliteter som skrænter, stengærder, klitter og grusgrave. Den er knyttet til bakket terræn og ses sjældent på flade arealer. Arten flyver normalt i to generationer fra midten af maj til begyndelsen af oktober. Kun i ekstremt varme år, hvor første generation er tidlig, kan en tredje generation forekomme.
Æggene lægges på forskellige græsarter og klækker efter ca. en uge. Larverne fra første generation er fuldt udvoksne efter en måned og forpupper sig. Anden generations larver sætter sig til overvintring som halvvoksne og er fuldt udvoksne næste forår, hvorefter de forpupper sig og klækker som voksne sommerfugle fra midten af maj.
Andre lande
Sommerfuglens navn i andre lande
- Norge
- Sørringvinge
- Tyskland
- Mauerfuchs
- Holland
- Argusvlinder
- Storbritannien
- Wall
- Polen
- Osadnik megera
- Frankrig
- Satyre
- Finland
- Ruostepapurikko
- Sverige
- Svingelgräsfjäril